Der er kommer nye energikrav med BR10 – bliv opdateret her
Bygninger bruger enormt meget energi. Faktisk går 40 % af vores samlede energiforbrug til at forsyne boliger med den energi, der er nødvendig for at varme op og levere el.
Det er mere, end både industri og landbrug bruger tilsammen, og mere, end vi anvender til transport.
Man kan dog heldigvis spare ved at reducere forbruget i vores boliger og opnå en økonomisk gulerod på samme tid.
BR10
De nyeste krav i BR10 er til for at sikre, at mulighederne udnyttes.
Det er billigst og nemmest at energiforbedre din bolig, når du alligevel skal renovere noget på denne, for de nye krav gælder i netop denne situation.
Kravene i BR10 er lavet på den måde, at det skal kunne betale sig at energirenovere ved, at dine udgifter til energiforbedring tjenes hjem igen, da dit forbrug falder og du spar på varmen.
I dag betaler vi i forvejen høje priser for energi, og det lader til, at priserne fortsat vil stige. Derfor vil en energirenovering af din bolig i den grad kunne betale sig.
De nye krav tager endvidere hensyn til arkitektur og indeklima, og de gælder ikke for fredede og bevaringsværdige bygninger.
Skal du udskifte eller installere nyt?
Når du udskifter eller installerer et nyt bygningskomponent, skal reglerne i BR10 overholdes.
Disse krav sikrer, at du får en energibesparelse med i købet, og, at investeringen kan tjene sig selv hjem igen, da din energiregning bliver lavere.
Energikravene gælder, når du udskifter eller installerer følgende komponenter:
Vinduer og døre
- Facadevindue
- Ovenlysvindue eller -kuppel
- Yderdør, lem eller port
- Forsatsrude
Varme og ventilation
- Gas- eller oliekedel
- Kedel til fast brændsel (fx pillefyr)
- Varmepumpe
- Cirkulationspumpe
- Mekanisk ventilationsanlæg
Er dit hus tæt, vil det holde på varmen, men det er også vigtigt, at der er frisk luft i bygningen, så der skal sørges for en god ventilation, når huset tætnes.
Energikravene gælder også ved tag, gulv og facade:
- Ny, komplet tagkonstruktion, inklusive bærende dele (spær og lignende)
- Ny, komplet gulvkonstruktion, inklusive terrændæk eller dæk over uopvarmet kælder
- Ny, komplet facadekonstruktion
Sjældent udskiftes hele konstruktionen, når snakken falder på tag, gulv eller facade. For det meste udskiftes kun de mest trængende dele som fx tegl og lægter i et tegltag.
I dette tilfælde gælder reglerne for vedligeholdelse og renovering derfor.
Skal du vedligeholde eller renovere?
Du er muligvis også omfattet reglerne i BR10, hvis du har et større vedligeholdelsesprojekt i kikkerten.
Hovedreglen er her, at du skal efterisolere den del, der bliver renoveret.
Dette krav bortfalder dog, hvis udgiften til efterisoleringen ikke kan tjenes hjem igen af den energibesparelse, du opnår.
Dette er som regel tilfældet, hvis dit hus er opført senere end 1979.
Det er op til dig selv at sikre, at de nye energikrav bliver overholdt, når du vedligeholder eller renoverer dit hus.
Ansvaret for, at huset overholder reglementet, ligger hos dig, og derfor skal du aftale med en eventuel håndværker, at kravene i BR10 overholdes.
Se den konkrete formulering af lovteksten ”BR10” på dette link:
www.bygningsreglementet.dk