Hvordan kan vi reducere udledningen af CO2?
Der er mange ting, vi kan gøre for at mindske udledningen af CO2, og her får du nogle bud på, hvad der kan gøres for at hjælpe med at skrue ned for forureningen.
For at forhindre en stigning i atmosfærens indhold af CO2, skal der skæres kraftigt ned i udledningen af CO2 på globalt plan.
Der findes groft skitseret to muligheder til at gøre dette, og det er enten at lave løsninger, der begrænser eller oplagrer produktionen af CO2, eller at kombinere dette med politiske målsætninger, der i et land eller globalt fastlægger, hvor meget CO2, der må udledes.
Der er masser af tekniske muligheder, der kan hjælpe os på vej, som fx mere effektive biler med mindre benzinforbrug, bedre isolering i bygninger, el-og hybridbiler, filtre i skorstene osv.
Alle løsninger kan være attraktive, fordi det også sparer penge.
Man kan også vælge at producere energi med lette brændsler som fx olie eller naturgas, der udleder mindre CO2 end fx kul.
Effekten ved afbrænding af olie i stedet for kul er en reduktion på 18 % af udledningen af CO2, og ved afbrænding af naturgas er CO2-reduktionen på hele 40 %.
Vedvarende energikilder er essentielle, hvis man vil spare på udledningen af CO2, og solfangere, solceller, vindmøller og biomasse er helt almindelige energikilder i Danmark.
Hvad kommer der til at ske i fremtiden med hensyn til reduktion af CO2?
Der er stor sandsynlighed for, at vi kommer til at se flere tekniske energikilder i fremtiden. Fx snakkes der om at opsende satellitter med store spejle, der reflekterer solenergi ned til stationer i Sahara.
Nye tekniske landvindinger er nødvendige, da den nutidige tekniske formåen kan vise sig ikke at være tilstrækkelig.
Der sker også meget på bilområdet, hvor el- og hybridbiler spås at udgøre 1/3 af alle biler på markedet i 2020.
Hvad kan der gøres politisk for at skære ned på CO2-forbruget?
På verdensplan er der opstillet nogle mål for at mindske forureningen. Disse går under betegnelsen Kyoteaftalen.
Kyoto-aftalen er en internationalt gældende aftale, hvis formål er at beskytte jordens klima.
De lande, der er tiltrådt aftalen, forpligter sig til at begrænse og reducere udledningen af kuldioxid og fem andre drivhusgasser.
Aftalen blev oprindeligt indgået 11. december 1997 i Kyote, Japan.
Aftalen er den del af FNs klimakonvention, og er den første internationale aftale med konkrete forpligtelser om at nedsætte udledningen af drivhusgasser.
Aftalen betyder, at de industrialiserede lande skal reducere deres udledning af CO2 og 5 andre drivhusgasser (metan, lattergas, og industrigasserne HFC’ere, PFC’ere og SF6) med mindst 5 % i forhold til 1990-niveauet.
Dette skal ske i aftalens første periode fra 2008 til 2012, og der er ikke sat mål for reduktion af drivhusgasserne for udviklingslandene, herunder Kina, hvilket har mødt hård kritik fra nogle sider.
De fleste industrialiserede lande har fastsat individuelle mål, og herunder har EU som helhed forpligtet sig til en reduktion på 8 %, mens Danmark og Tyskland nationalt har sat overliggeren højt med en ambition om en reducering på hele 21 %.
Aftalen trådte i kraft 16. februar 2005.
Se her, hvilke lande, der er forpligtet af Kyotoaftalen (landene i aftalen er markeret med grønt)
For kort at opsummere, er der altså flere måder at reducere CO2-niveauet på.
Der er mange tekniske løsninger, som allerede nu kan gøre en forskel, mens der i fremtiden vil ske endnu mere på dette felt.
Men det er også essentielt med politiske ambitioner på området, så der ved hjælp af lovreguleringer kan reduceres i udslippet af CO2 og andre drivhusgasser, der i den sidste ende beskytter jordens klima.