Et jordvarmeanlæg giver over tre gange så meget energi tilbage, som det forbruger.
Bygger du nyt hus, er det billigt at installere jordvarme.
Jordvarme er en form for opvarmning, der udnytter den oplagrede passive solenergi i jordens øverste lag.
Et jordvarmeanlæg består af en lang slange og en varmepumpe. Slangen graves ned i jorden, og jo længere slangen er, jo mere varme og energi kan der udvindes af jorden.
Du skal regne med at bruge et jordareal på 1-3 m2 pr. kvadratmeter beboelsesareal.
Anlæggets varmepumpe står indenfor i huset og omdanner jordvarmen, så den kan bruges til opvarmning af både rum og vand.
Jordvarme er en vedvarende og miljøvenlig ressource, også selv om der bruges en mindre mængde strøm til at drive anlægget.
Hver gang, du bruger 1 kilowatt elektricitet, får du 3-3 ½ kilowatt tilbage fra jordvarmeanlægget. Bruger du jordvarme til opvarmning, vil det akkumulerede CO2-udslip være 50-75 pct. lavere end ved almindelige former for opvarmning.
Et jordvarmeanlæg fungerer i praksis som et omvendt køleskab, og et anlæg består af et slangesystem og en varmepumpe.
En lang slange, der er fyldt med frostvæske og nedgravet i jorden nær huset, opsamler den varme, der er i jorden.
Slangen skal nedgraves i en dybde på ca. en meter, og den ligger med en afstand på omkring 1 ½ meter.
Frostvæsken bliver opvarmet af jorden, indtil den når jordens temperatur på ca. 4 grader, og herefter løber frostvæsken ind i huset, hvor den passerer varmepumpen.
En varmepumpe består af 4 dele;
En fordamper, der optager varmen.
En kondensator, der afgiver varmen.
En kompressor, der hæver temperaturen.
En termoventil, der regulerer mængden af kølemiddel.
I varmepumpen opsamles den sparsomme temperatur på 4 grader fra slangen i jorden, og den føres videre til fordamperen, hvorfra energien føres videre til kompressoren. Kompressoren omdanner varmen til energi med en høj temperatur, og til sidst afleveres varmen til centralvarmesystemet.
Når frostvæsken har afgivet varmen til systemet i varmpumpen, har den en temperatur på et par grader og løber derefter tilbage til slangen i jorden.
Herefter gentages processen, og frostvæsken opvarmes atter en gang, før den sendes videre i systemet.
Et jordvarmeanlæg har elektronisk styring, der er i stand til at måle temperaturen udenfor, og anlægget reguleres derfor automatisk i forhold til temperaturen.
Der er både plusser og minusser ved at investere i jordvarmeanlæg.
Fordelene er, at energien er billig, og der skal ikke foretages nogen renovering af anlægget, på nær en udskiftning af filteret hvert år
Anlægget er desuden nemt at nedgrave i forbindelse med nybyggeri.
Ulemperne ved jordvarme er, at det koster mellem 100.000 og 120.000 kr. at få et sådant anlæg installeret i din bolig.
Desuden er jordvarme afhængig af el og derfor elpriser.
Derudover er det meget pladskrævende at besidde et jordvarmeanlæg.
Besparelsen ved at anvende et jordvarmeanlæg er dog til at få øje på.
Anlægget benytter sig af solens varme, og det er derfor uden omkostninger.
Det er kun omdannelsen af jordvarmen til energi, der koster penge.
Erfaringer fra folk, der er skiftet fra oliefyr, naturgas og fjernvarme, viser, at besparelsen typisk ligger på 50-60 %.
På trods af, at det er en stor investering at købe et jordvarmeanlæg, anslås det, at anlægget kan tjene sig selv hjem i løbet af 10 år.
Savner du gode råd om, hvor meget du kan spare, eller hvor lang tid, der går, før dit anlæg har tjent sig hjem igen, kan du fx besøge Danfoss’ hjemmeside, hvor du kan få svar på mange af dine spørgsmål om jordvarme.